Vandets kredsløb

Vandets kredsløb: forudsætningen for dannelsen af grundvand

For at kunne forstå, hvordan grundvandet dannes, skal man først vide, at alt vand på jorden bevæger sig rundt i et kredsløb. Mængden af vand på jordkloden ændrer sig ikke, da der hverken kommer mere vand til eller bliver fjernet vand fra kloden. Dog bliver vandet ikke samme sted hele tiden. På grund af forskellige processer bevæger det sig konstant rundt i et kredsløb, nemlig det såkaldte hydrologiske kredsløb. Det meste af jordens vand befinder sig i verdenshavene, som til sammen udgør 97 % af alt vand på jorden. De sidste 3 % er ferskvand, og ud af disse 3 % er kun omkring 30 % grundvand, og de resterende omkring 69 % er is i form af gletsjere og iskapper, mens den sidste 1 % er højliggende ferskvand i form af søer, floder og moser.

grafisk fremstilling af vandets kredsløb

Vandets rejse gennem det hydrologiske kredsløb kan inddeles i 4 forskellige stadier:

  1. Fordampning af overfladevand og fra vegetation: Vand, som opbevares i have og søer, kommer op i atmosfæren ved fordampning. Det vand, som stiger op i atmosfæren som vanddamp er altid ferskvand, da saltet bliver tilbage i havvandet, når det fordamper. Planter optager vand fra jorden, og fra deres blade sker der også fordampning.
  2. Fortætning af det fordampede vand i atmosfæren: Jo længere op i atmosfæren man kommer, desto koldere bliver det. Når vanddampen stiger til vejrs, bliver den efterhånden nedkølet nok til, at den fortættes og bliver til skyer. I skyerne danner vandpartiklerne sig, afhængigt af temperaturen, til dråber eller iskrystaller.
  3. Nedbør som eller regn eller sne: Når dråberne eller iskrystallerne er blevet tilstrækkeligt store, falder de, pga. vægten, ned mod jorden som regn eller sne.
  4. Nedsivning af vand til Grundvandet eller fordampning på ny: Hvis vandet rammer landjorden, kan der ske en række forskellige ting med det. Det vand der siver ned i jorden, vil i begyndelsen bevæge sig forholdsvis lodret nedad igennem de forskellige jordlag. Er jorden sandet, vil vandet bevæge sig omkring 4 meter ned om året, og hvis jorden er leret, vil vandet kun bevæge sig omkring en halv meter om året. På vej ned, vil en del af vandet optages af planternes rødder og fordamper dermed tilbage op i atmosfæren, gennem planternes blade. Noget af vandet fordamper direkte fra jorden, inden det når at sive ned, og noget af vandet strømmer nedad jordoverfladen og ender ude i søer, åer eller havet. Når det ferske vand rammer havet og blandes med det salte, kan det igen fordampe og starte forfra 

En del af vandet vil udgå af den naturlige cyklus, når vi mennesker pumper det op til forskellige formål, men i sidste ende kommer vandet tilbage til den naturlige cyklus, enten ved at det lukkes ud i kloakken igen, eller at det udskilles fra menneskets krop.

Kilder

GEUS: https://www.geus.dk/vandressourcer/kortlaegninger/grundvandskortlaegning

Den store danske: http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Geologien/Menneskets_brug_og_misbrug_af_de_geologiske_dannelser/Råstoffer-_mineraler,_energi_og_vand/Det_danske_grundvand