Forsigtighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet i miljølovgivning
Forsigtighedsprincippet er et begreb som stammer fra miljølovgivning. Kort sagt giver forsigtighedsprincippet mulighed for at forbyde brugen af bestemte produkter, hvis forskere mener, at de kan medføre alvorlige miljøskader eller sundhedsrisici. Altså behøver man ikke at vente på 'at skaden er sket' før man handler. Forsigtighedsprincippet er blevet brugt i EU lovgivning siden 1993, for at forhindre uoprettelige skader på miljøet og menneskelig sundhed. Grunden til, at forsigtighedsprincippet blev indført var, at man begyndte at opdage konsekvenserne af stoffer som bl.a. DDT og blyholdig benzin - konsekvenser som kunne være blevet forhindret, hvis man havde anvendt forsigtighedsprincippet. I 1993 fastsatte med bl.a. på bagrund af disse erfaringer, at forsigtighedsprincippet blev til et retsligt princip ift. miljøbeskyttelse.
Faren ved at være uforsigtig: DDT og blyholdig benzin
DDT
DDT kom først på markedet i 1940'erne som et sprøjtemiddel mod insekter og tropiske sygdomme som malaria og gul feber. I starten blev det anset som en mirakelkur og blev sprøjtet ud på marker i store mængder for at bekæmpe insekter. I slutningen af 1950'erne begyndte man dog at blive opmærksom på, at de høje koncentrationer af DDT i jorden havde skadelige konsekvenser for miljøet. DDT's miljøfarlighed har medført forbud i USA og EU, herunder Danmark i 1969. Da DDT kun bliver nedbrudt langsomt i naturen ophober det sig i fødekæden, hvilket havde katastrofale konsekvenser for f.eks. havørnen, så bestanden var i fare for at forsvinde. En årsag var, at deres æg fik så tynde skaller, at de blev knust af de rugende fugle. DDT er ikke skadeligt for mennesker i lave koncentrationer, men i høje koncentrationer mistænkes det for at være kræftfremkaldende.
Blyholdig benzin
Forsigtighedsprincippet blev heller ikke brugt i forhold til udbredelsen af blyholdig benzin. Bly er et tungmetal, som vi i dag ved, er ekstremt giftigt, hvis det bliver indtaget. I 1920'erne opdagede man, at bly i benzin var med til at mindske motorskader og få bilerne til at køre bedre. På trods af, at der var flere tilfælde af forgiftning, hallucinationer og dødsfald i de fabrikker, som producerede den blyholdige benzin, valgte man alligevel at begynde at sælge det som et kommercielt produkt. Udbredelsen af blyholdig benzin i 1900-tallet førte til voldsomme mængder forurening dårlig luftkvalitet i byer. I for store mængder kan bly forårsage skader i kroppens nervebaner og føre til hjernelidelser og blodforgiftning. Bly er også skadeligt for økosystemer, da det ikke nedbrydes og derfor bliver ophobet i levende organismer. Bly kan også sive ned til grundvandet, hvor man risikerer, at det ender i drikkevandet.
I Danmark holdt man op med at sælge blyholdigt benzin i 1994, og fra slut 80'erne er der kommet forbud mod blyholdig benzin i mange lande i Nordamerika og Asien. Dog bliver det stadig brugt i bl.a. Irak, Nordkorea og Afghanistan, hvilket bidrager til, at der på globalt plan stadig forekommer flere tilfælde af blyforgiftning.
I Danmark har man ikke haft tradition for aktivt at måtte rense drikkevandet, eftersom vores adgang til grundvand har givet os rigelige mængder rent ferskvand. Vi kan dog ikke forvente at vi kan blive ved med at pumpe rent ferskvand op, hvis ikke vi aktivt begynder at overveje de forskellige faktorer, der kan påvirke grundvandet.
På Samsø blev der i slutningen af juni, 2019 registreret en stor del forurening i det grundvand, som sendes ud til øens brugere. Nordsamsø Vandværk fik analyseresultater fra tre af de aktive grundvandsboringer på Nordøen. Her viste det sig, at ”Møgelskårboringen” er den mest forurenede, hvilket er et problem, da denne boring leverede den største vandmængde til vandværkets forbrugere.
For at løse dette problem, har det været nødvendigt at installere et kulfilter, som kan bruges til at rense drikkevandet for chlorothalonil-amidsulfonsyre. Fordi dette ikke tidligere har været en problematik, var der en overgang hvor beboerne på Nordøen fik deres vand fra Sydsamsø, mens de ventede på at kulfilteret blev installeret.
Grænseværdien for indholdet af chlorothalonil-amidsulfonsyre er på 0,01 µg/l, og der blev målt 0,021 µg/l ved kontrollen. Derfor vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed at vandet ikke måtte drikkes, da det kunne være sundhedsskadeligt.
En af forklaringerne på, hvorfor der er fundet nedbrydningsprodukt i grundvandet, er brugen af pesticidet chlorothalonil. Chlorothalonil er et svampemiddel, der har været godkendt til produktionen af hvede, kartofler, ærter, løg, solbær, ribs og jordbær. Det har desuden været benyttet som biocid i træmaling og bundmaling. Derfor kan de forskellige landbrugsproduktioners brug af pesticidet giver dette nedbrydningsprodukt, som er sivet ned i grundvandet.
Kilder
1. https://www.eu.dk/da/leksikon/Forsigtighedsprincippet
3. https://www.bbc.com/news/business-40593353