Hvad er grundvand?
Vi bruger det hver dag. Det er grundlaget for at vi overhovedet kan være her på jorden og det er ikke noget vi tænker særlig meget over som bosatte i Danmark. Der er selvfølgelig tale om vand. I Danmark får vi de meste af vores vand fra grundvandet. Det er det vand der kommer ud af vandhanen. Det er det vand der skylles ud i toilettet og det vand vi drikker og laver mad med.
Noget af vandet i hanen kan muligvis have været så længe undervejs, at det faldt som regn da vores forfædre stadig gik på jagt med bue og pil.
Hvorfor er Danmarks grundvand unikt?
I Danmark har vi noget, som er ret særligt, men som vi sjældent tænker over i dagligdagen: vi får vores drikkevand, næsten udelukkende fra grundvandet. Det skyldes vores geologi, altså hvordan vores undergrund og overflade er sammensat. De øverste jordlag i Danmark, består næsten udelukkende af en blanding af sand og ler, hvilket gør at en forholdsvis stor mængde vand let kan samle sig i de øverste dele af undergrunden, og at vi samtidig relativt let kan pumpe det vand op igen.
99,4 % af det drikkevand vi bruger i Danmark, får vi fra grundvandet. Dette er rigtig meget, særligt sammenlignet med vores naboer Norge og Sverige. I Sverige kommer 25 % af drikkevandet fra grundvand, mens 75 % kommer fra det der hedder overfladevand. I Norge er det kun 11,7 % af drikkevandet der kommer fra grundvand, mens de resterende 88,3 % kommer fra overfladevandet. Dette skyldes at grundfjeldet i disse lande, for det meste ligger helt oppe ved jordens overflade. Derfor dannes der ikke magasiner af vand på samme måde, som der gør i Danmark.
Danmarks grundvandsmagasiner
For ca. 65 millioner år siden, i den geologiske periode fra sen kridttid til ind i tertiær, var det, vi i dag kalder Danmark, dækket af hav. På dette tidspunkt, blev der aflejret tykke lag af skrivekridt, der i dag kan ses ved Møns Klint og Stevns Klint. Disse lag er i det meste af Danmark 500-700 m tykke, selvom der nogle steder forekommer lag på op til 2000 m. I den østlige del af Danmark er der fra 0-200 m ned til kalklaget, hvor der i den vestlige del kan være op imod 600 m. Oven på kalken findes lag af forskellige aflejringer fra resten af tertiærtiden, men hovedsageligt ser man de kvartære lag, der er dannet i de sidste 1.6 millioner år af en serie istider. Vigtigst af alle er Weichsel-istiden, der varede fra 114.000 til 10.000 år før nutiden, og med sine gletcherfremstød har skabt Danmarks overflade.
De mange istider i kvartærtiden har præget Danmarks undergrund ved at aflejre vekslende lag af grus, sand og ler, alt efter hvor et givent gletsjerfremstød har fundet sted. Især i det sydvestlige Jylland ses store forekomster af sand i form af den Jyske hede og Vadehavet. Det skyldes et af de sidste store gletsjerfremstød i Weichsel-istiden, hvor isen derefter har ligget relativt stille og smeltet ud en masse floder, har efterladt sand og grus i Sydvestjylland. I reglen er både sand og grus gode magasiner for opbevaring af vand, da porøsiteten ofte er høj. Dette vil sige, at jordpartiklerne ikke er så tæt pakket sammen, hvilket giver plads til opbevaring af mere vand. Vi ser derfor også større grundvandsmagasiner i Jylland end på Sjælland, da de kvartære lag her er væsentligt tykkere.
Eftersom Danmark får 99,4 % af sit drikkevand fra grundvandet, har det meste af landet en form for grundvandsreserve fordelt i forskellige typer af magasiner. Disse magasiner kaldes grundvandsmagasiner, og varierer i type alt efter hvilke geologiske lag der er i området. I Vestjylland hvor undergrunden er meget sanddomineret er grundvandsmagasinerne generelt store og sammenhængende. I resten af Danmark er undergrunden mere blandet med forskellige jord og sandtyper. Dette har gjort at grundvandsmagasinerne er delt mere op.
Hvor hurtigt der dannes grundvand og hvor meget af det undergrunden indeholder, påvirkes altså i høj grad af hvad selve jordoverfladen består af. Jordoverfladen er det første lag regnen møder på vej ned, og derfor betyder det noget om der er tale om ler, sand eller ligefrem grundfjeld, som ofte er tilfældet i Norge og Sverige.
Grundvandet under pres
Selvom den danske undergrund har en effektiv indbygget fileteringsfunktion, kan der opstå problemer, hvis jorden tilføres for høje doser af bestemte stoffer. Bliver der f.eks. sprøjtet for stor en mængde pesticider ud på en mark, når jorden ikke at nedbryde det hele før det siver ned til grundvandet. Da grundvandet er vores vigtigste drikkevandsressource, kan dette på sigt komme til at skabe nogle udfordringer for samfundet.
Kilder
https://www.geus.dk/vandressourcer/kortlaegninger/grundvandskortlaegning