Nitrat i grundvandet
Fordi det danske grundvand har så høj en kvalitet, gennemgår det kun en simpel rensning på vandværkerne. Men fordi vi har et ret intensivt landbrug som udleder meget nitrat til miljøet, er nitrat i grundvandet et aktuelt problem. I Danmark og EU er grænseværdien for nitrat i grundvand og drikkevand 50 mg/l. Hvordan nitrat ender i grundvandet og hvilke påvirkninger det har på den enkelte person sundhed og de store økosystemer, vil vi beskrive her.
Nitrats vej til grundvandet
Planter har brug for grundstoffet nitrogen (N) for at vokse. Nitrogen kaldes i daglig tale også for kvælstof. Derfor indeholder den gødning landmænd spreder ud på markerne nitrogen, i form af ammoniak (NH3) eller nitrat (NO3-) . Mængden af kvælstof i gødningen er så stor, at planterne ofte ikke kan optage det hele. Den nitrat, som ikke bliver optaget af afgrøderne på marken, opløses i nedbøren og siver igennem jorden mod grundvandet. Hvor meget nitrat der når helt ned i de dybder hvor vandværkerne borer efter vand, afhænger af jordtypen, nedbørsmængden og mængden af ilt der er tilstede i jorden.
Omtrent to tredjedele af det nitrat som siver ned i jorden bliver nedbrudt af bakterier til andre kvælstofforbindelser før det ender i grundvandsmagasiner eller løber ud i vandløb, søer og fjorde.
Man kan både ånde ilt og nitrat
Mennesker har brug for at indånde ilt til at omdanne mad til energi. Der findes også bakterier, som lever i den iltfri del af jordlagene, der indånder nitrat i stedet og udånder lattergas eller frit kvælstof. Drivhusgassen lattergas (N2O) siver op i atmosfæren, hvor dens bidragsevne til den globale opvarmning er 310 gange større end CO2.
Nitrat bliver heller ikke omsat til andre kvælstofforbindelser, hvis der er blevet lagt dræn i jorden. Drænrørene fungerer som ’nitratmotorveje’ som fører det direkte ud i vandløb og søer.
INDSÆT TEKST Og BILLEDE
Nitrat i kroppen
Når vi spiser eller drikker noget, som indeholder nitrat, (NO3-) bliver det omsat til nitrit (NO2-) i vores mund. For meget nitrit i blodet kan resultere i ’blå børn-syndrom’ i spædbørn, da det hæmmer blodets evne til at optage ilt, hvilket fører til iltmangel. Derudover mistænkes for meget nitrat for at være kræftfremkaldende.
Nitrat i vand-økosystemer
Grænsen for hvor meget nitrat der må være i grundvandet, blev først bestemt i forhold til menneskers sundhed. Dog er der mange organismer, som ikke kan tåle ligeså meget nitrat som vi kan. Ifølge EU’s grundvandsdirektiv fra 2006, skal grænseværdien sænkes endnu mere, da selv 50 mg/l nitrat i grundvandet er skadeligt for økosystemet. For eksempel er det blevet beregnet, at de dyr og planter om lever i Odense fjord, ikke kan tåle et nitratindhold på mere end 20mg/l.
En af effekterne af et for højt nitratindhold er eutrofiering. Som tidligere nævnt er nitrat også et næringsstof, som får planter til at vokse. Derfor kommer der i første omgang en øget plantevækst, når nitrat bliver skyllet ud i søer og vandløb. Men hvis der kommer for meget nitrat ud i vandet, kan det faktisk have den modsatte virkning. Nitrat kan nemlig skabe en stor vækst af alger, som ligger i lag oven på søer eller fjorde. Dette forhindrer sollyset i at trænge ned til bunden af søen eller fjorden, så de planter der vokser dernede dør. Når algerne dør, synker de ned på bunden og nedbrydes de af bakterier i vandet. Jo flere alger bakterierne skal nedbryde, desto mere ilt bruger de. Dette kan føre til, at der ikke er nok ilt til planter og dyr i vandet, og er det fænomen som kaldes iltsvind. Iltsvind i søer, fjorde og andre kystnære områder forekommer ofte om sommeren, hvor der har været en periode med varmt og stille vejr.