Cape Towns grundvand
Vandkriser i verden: Cape Town
Der er mange forskellige måder at få sit drikkevand på, rundt omkring i verden. Som nævnt andetsteds, er det ikke muligt at pumpe særlig meget grundvand op i eksempelvis Norge og Sverige, primært fordi undergrunden består af grundfjeld, altså hård klippe. Andre steder i verden er der store mængder vand gemt i grundvandsmagasiner, men disse er ikke udnyttet og der har i stedet været brugt andre kilder til at indsamle ferskvand.
Et eksempel på et sådant sted, er Cape Town i Sydafrika. Cape Town oplevede det man kalder en vandkrise, i årene mellem 2015-2018. En vandkrise betyder at de vandreservoirer som forsyner byen, er svinder ind, da de ikke bliver fyldt op igen, fordi der kommer for lidt nedbør.
I løbet af 2018 var der snak om at Cape Town ville blive den første storby, hvor der blev lukket for vandforsyningerne, og indbyggerne dermed udelukkende ville kunne hente vand fra 150 forskellige stande, rundt omkring i byen. Dette ville også medføre at der blev lavet en kvote på 25 liter pr person om dagen. Cape Towns vandforsyning har været baseret på overfladevand, altså vand som ligger på jordens overflade, f.eks. i søer, og kun i meget lille grad på grundvand. Problemet med dette, er at overfladevand er dyrt at rense, og er sårbart overfor flerårig tørke.
Vandkrise
Men hvorfor opstår en vandkrise? Er det udelukkende på grund af tørke, eller er der andre grunde? Vandkriser er typisk mere en styringskrise end et direkte resultat af mindre nedbør, og i Cape Town er der også flere årsager, end blot tørke, til vandkrisen. Cape Towns forvaltning af vandet har simpelthen ikke været god nok. Der har altså være en stor del spildvand, og en dårlig udnyttelse af de vandressourcer der eksisterer, og ud over dette, er en del af de eksisterende vandrør heller ikke særligt gode. Dette gør at en del vand siver ud i undergrunden og kloakker uden at blive brugt først.
For at løse denne problematik, blev forskellige tiltag foreslået, herunder bedre udnyttelse af grundvandet, samt intense vandbegrænsninger for kommunale vandbrugere, som udelukkende får deres vand fra offentlige kilder. Dette har blandt andet resulteret i en markant stigning i installationen af brønde og borehuller til kommunalt og privat brug. Ud over dette, ønsker Cape Towns vandforsyning at øge brugen af grundvand betragteligt, så omkring 50 % af vandforbruget dækkes af grundvand.
Grundvand i stedet for overfladevand?
I forbindelse med dette, opstår en række spørgsmål, som det endnu ikke er muligt at kende svarene på. For det første ved man ikke om dette vil medføre en bæredygtig måde at bruge grundvand på, eller om det vil resultere i overdreven udnyttelse. Her er problemet, at man ikke ved hvor mange private boringer der er i byen, og derfor kan man ikke regulere hvor meget grundvand der bruges. Et andet problem kan være, at hvis grundvandsspejlet falder tilstrækkeligt, kan der opstå indsynkning af jorden og dermed falder det landskab der eksisterer nu, sammen.
Det der kan siges med sikkerhed, er at ved at bruge grundvandet, frem for overfladevandet, opnår man en mere stabil forsyningssikkerhed. Det er dog stadig vanskeligt at vurdere, hvor meget grundvand, der overhovedet har bidraget til genopretning af Cape Towns opbevaring af overfladevandet i dæmninger. Den store interesse i langvarig grundvandsforsyning har dog skabt debat omkring hvordan lokale grundvandsressourcer udnyttes.
Kan man gøre som i Danmark?
I Danmark er historien en anden. Her har vi meget og billigt vand fra store grundvandsmagasiner, hvilket giver en mere stabil forsyningssikkerhed end et overfladevandreservoir gør. I Danmark har vi det der hedder afledningsafgift, som er pålagt vores vandregninger, for at vi kan passe på søer, åer og marine områder. Dette er den største omkostning der er ved vores vandforbrug. Når der alligevel opstår problemer med vandforsyning i Danmark, er det fordi vi har meget høje krav til hvor rent vores drikkevand skal være. Flere grundvandsmagasiner i Danmark er i dag forurenet, hvilket gør at der må laves nye boringer og særligt storbyer må indføre nye måder at rense vandet på, for at kunne bibeholde særligt den smag vi kender. For at regulere disse problemer, har alle i Danmark en måler, så hver husstand betaler præcis for det vand de bruger. Ud over dette er der regler for hvor meget vand der må gå tabt i vandledninger. Disse tiltag har medvirket til at det samlede vandforbrug i Danmark har været støt faldende siden 1987.
Særligt efter at Cape Town er begyndt at indføre forskellige reguleringer begynder Danmark og Cape Town at ligne hinanden når det kommer til vandforsyning. Dog vil fremtidens klima nok bringe andre udfordringer i Sydafrika i forhold til Danmark.