Pesticider og cocktaileffekt
Forskerinterview: Nina Cedergreen
Nina Cedergreen uddannet biolog fra Aarhus Universitet i 1995 og har en Ph.d. i toksikologi fra 2001. Hun valgte at læse biologi fordi hun var bekymret for naturen og miljøet, og ville derfor gerne studere noget, som kunne gavne naturen. I dag er Nina professor og forsker ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og vi har mødt hende til en snak om hvordan pesticider og andre gifttyper kan påvirke vores vand, men også vores miljø. Nina var ret overbevist om at hun ikke skulle være forsker, fordi hun gerne ville ud og hjælpe verden, men da hun begyndte på sit speciale, fandt hun alligevel ud af, at det der med at finde ud af hvordan alting hænger sammen, det faktisk var ret spændende.
Hvad er det helt præcis du arbejder med?
Jeg arbejder med virkningen af kemiske stoffer på miljøet, og så med fokus på det der hedder cocktaileffekter. Altså, hvad sker der når vi bliver udsat for en hel masse stoffer, og hvilke stoffer er mest giftige, og hvordan skelner vi og risikovurderer dem. Desuden arbejder jeg med synergi, altså om nogen stoffer forstærker virkningen af andre stoffer.
Hvilke stoffer skal vi være mest opmærksomme på, i forhold til vores grundvand?
Det er klart de vandopløselige stoffer. Disse stoffer opløses når vand løber igennem jordlagene og derfor kan de sive ned til grundvandet. Nogle stoffer nedbrydes over tid til noget, som er mere vandopløseligt. I deres oprindelige form, har disse stoffer ikke særlig stor sandsynlighed for at sive derned, men når de nedbrydes, kan de alligevel bevæge sig ned igennem jorden med vandet. I dag har Danmark nogle modeller til at forudsige disse nedbrydninger, men det har vi ikke altid haft. Vi begyndte at bruge pesticider for ca. 50 år siden, lige efter 2. verdenskrig, men der var ikke nogen der vidste hvordan de skulle håndteres. Derfor var det normalt at man gravede rester af sprøjtemidler ned, som var til overs. Indtil midten af 1980-erne skulle rester af pesticider graves ned, og så regnede man med de forsvandt. I bagklogskabens lys, ved vi at de ikke forsvinder.
Hvad gøres der i dag, for at gøre noget ved dette?
Som eksempel har man otte steder i København, hvor man pumper grundvand op, renser det og pumper det tilbage i undergrunden, i et håb om at det kan hjælpe med at holde resten af grundvandet rent. Det er det, der kaldes afværgepumpninger.
Hvordan forholder det sig med pesticider?
Glyphosat, som stoffet i pesticider hedder, kender vi så godt, så vi ikke behøver at være bekymrede for det. Derfor er det i virkeligheden det stof vi skal være mindst nervøse for. WHO (World Health Organisation) har undersøgt Glyphosat ekstremt grundigt, og de siger at det ikke er nødvendigt at være nervøs for. Men nogle af de stoffer, som Glyphosat er blandet op med, er på listen over potentielt kræftfremkaldende stoffer. Ting som sollys og savsmuld er derimod på listen over ting vi med sikkerhed ved er kræftfremkaldende. Det hele handler om hvor meget af det pågældende stof vi indtager. Det er klart man ikke får kræft af at save en bjælke over, men hvis man indånder virkelig meget savsmuld kan det være et problem. Derfor skal vi ikke være nervøse i forhold til pesticider og grundvand.
Er glyphosat skadeligt for dyr?
Nej det er meget uskadeligt for dyr og insekter. Glyphosat er specifikt udviklet til planter, og er derfor forholdsvis uskadelige overfor dyr. Der hvor man skal være bekymret er, når det kommer til insektmidler, da disse går på insekters nervesystemer, og menneskers nervesystemer ligner faktisk insekters ret meget. Glyphosat er et ukrudtsmiddel og ikke et insektmiddel.
Hvad gør man i dag, for at undersøge de stoffer der kan være i grundvandet?
I dag ved vi, at stoffer der bliver vandopløselige med tiden, og som findes i f.eks. bygninger eller i tekstiler, potentielt kan komme ned i jorden og vandre mod vores grundvand. Derfor er man begyndt at undersøge spektret af stoffer meget bredere. På den måde håber man på at kunne afdække eventuelle giftige stoffer, som man ikke har opdaget tidligere. Når man læser at der bliver fundet noget, i eksempelvis grundvandet, er det ikke et udtryk for at det er noget nyt, som ikke har været der før. Det kan lige så godt være et udtryk for at vi er blevet meget bedre til at måle stoffer, og bare ikke har haft teknologien til at måle det før.
Hvilken metode bruges der, når man skal måle giftighed på de stoffer man finder i vand?
Der bruges mange forskellige metoder og vi vil helst måle det samme flere gange, på forskellige organismer, for at vide at resultaterne ikke er tilfældige. Som udgangspunkt tager man en organisme, eksempelvis karse, en mus, en celle eller noget andet, og så udsætter man det for stigende mængder af det gældende kemikalie. Så ser man hvor høj en dosering der skal til, før man ser en virkning. Det er samme metode, som bliver brugt i forsøget med E50. Man sammenligner de data, med mængden af det pågældende stof man reelt bliver udsat for. Hvis man så bliver udsat for en mængde der er flere tusinde gange mindre, end den mængde der skal til før der er en effekt, så er risikoen ret lille. Ud fra dette fastsætter man en grænseværdi, som afgør hvor meget af et pågældende stof der må være i drikkevandet. Dette er vurderet ud fra hvor giftigt det er. Der er forskellige grænseværdier i vand og fødevarer eksempelvis. Der er generelt meget skarp kontrol med sådanne ting, i Danmark.
Er økologi så sundere, end konventionelt produceret mad?
Danske konventionelt producerede fødevarer, er jeg helt tryg ved. Der er ekstrem skarp kontrol med konventionel producerede fødevarer i Danmark. Amerikanerne griner af os, og siger at alt vi laver er økologi. Der hvor der typisk findes giftige sprøjtemidler, er i de fødevarer der kommer langvejs fra, eksempelvis krydderurter fra Bangladesh. Og så er det vigtigt at huske, at bare fordi man køber økologisk, er det ikke ensbetydende med at der ikke bruges sprøjtemidler, der bliver bare brugt nogle andre. Der bruges også sprøjtemidler i økologiske fødevarer, kriteriet er bare at de skal være naturlige, men det er vigtigt at huske at det ikke er det samme som at de ikke er giftige. Kobber er eksempelvis et naturligt sprøjtemiddel, som typisk bruges til æbleproduktion i Spanien, men det er virkelig lang tid om at blive nedbrudt i naturen og er derfor rigtig dårligt for miljøet. Derfor vil jeg altid vælge danske produkter, da de er under skrappest kontrol. Derfor er de også generelt sundest.
Har du nogle afsluttende kommentarer?
I hele snakken om de her stoffer, er det vigtigt at huske, hvor meget vi allerede ved. Al den viden kan vi agere på og bruge til at forebygge de ting vi ikke ved endnu. Det syntes jeg er et vigtigt budskab. Ud over dette har vi noget af verdens reneste drikkevand, og det vand der kommer ud af hanen, er meget renere end det man kan købe på flaske, så drik vandet fra hanen.