Tungmetaller og skovrejsning
At plante træer for at lave flere skovområder ses i dag som en god måde at genoprette naturområder og beskytte grundvand. Derfor kan man i Danmark få tilskud fra staten til at oprette skov på gammel landbrugsjord.
Skove absorberer CO2 og kan rense jorden for tungmetaller, idet skovrejsning sænker jordens pH-værdi, så jorden bliver mere sur. En sur jord binder færre tungmetal-ioner. Når en skov anlægges på gammel landbrugsjord, ændrer jordens pH-værdi sig. Landbrugsjord kalkes normalt for at opretholde en høj pH-værdi (6-7) i jorden. Ved skovrejsning holder man op med at kalke, hvilket gør at PH-værdien falder. I forhold til nedsivning af tungmetaller, kan det være problematisk at anlægge skov på tidligere landbrugsjord, fordi jorden ofte vil have et højt indhold af fx cadmium og kobber, grundet tilførsel fra gødning og pesticider.
Sur jord frigør tungmetaller
Når jorden har en høj pH-værdi bindes en stor del af tungmetallerne til lerpartikler og det organiske stof i jorden. Hvis pH-værdien falder til under 5, bliver størstedelen af tungmetallerne frigivet og siver med regnvandet ned mod grundvandet. Forskellige tungmetaller bliver frigivet ved forskellige pH-værdier. F.eks. bliver cadmium frigivet når pH-værdien når 5, mens bly opretholder bindingen indtil pH-værdien kommer helt ned på 2. Dog kommer tungmetallerne kun helt ned i grundvandets mættede zone, hvis jorden er sur hele vejen ned. Stiger pH-værdien længere nede i jorden, bliver tungmetallerne bundet på ny. Derfor udgør skovrejsning primært en risiki for grundvandsforurening, hvis jorden er sur hele vejen ned.
Det er ikke kun pH-værdi der har indflydelse på tungmetallers vej ned igennem jordlagene. Koncentrationen af organisk materiale i jorden stiger, når et jordstykke bliver omdannet fra landbrugsjord til skov. De stoffer, som findes i organisk materiale er gode til at bringe tungmetallerne i opløsning, så de kan sive ned mod grundvandet.
Dette sker fordi, der er flere H+ ioner, altså positivt ladede ioner, i sur jord. H+ ioner binder til jordpartiklerne, som er negativt ladet. Tungmetal-ioner er ligesom H+ ioner positivt ladet, og bliver ”skubbet væk” fra jordpartiklerne når H+ ionerne bindes. Herfra kan tungmetallerne bevæge sig ned igennem jordlagene og måske ende i grundvandets mættede zone, hvor de kan føre til forurening af vores drikkevand.
Fordele ved at plante skov
- På områder, hvor der er blevet plantet skov, gøder eller sprøjter man ikke jorden. Derfor kommer der færre skadelige stoffer ned i jorden.
- Der er flere forskellige dyr og planter i skove end på landbrugsjord. Skovplantning øver derfor biodiversiteten.
- Jorden under en skov har et højere indhold af organisk materiale end jorden under landbrug. Tungmetaller reagerer med organisk materiale og kan på denne måde blive opløst, før det når ned til grundvandet.
Ulemper ved at plante skov
- Hvis der allerede er tungmetaller bundet i jorden, bliver noget tungmetal frigivet fordi jorden forsures af træernes rødder og manglende kalkning. Når tungmetaller ikke længere er bundet til jordpartikler, kan de sive med vandet ned mod grundvandet.
Hvilken skov renser jorden bedst, løv eller nåle?
I forhold til jordkvalitet har skovrejsning mange fordele. Forskning viser at, når der plantes skov på tidligere landbrugsjord, vender jorden tilbage til en normal pH efter 30-40 år. Der er dog forskel på, hvor godt træerne renser jorden og hvor meget forurening de optager fra luften. For eksempel får rødgran pH-værdien i jorden til at falde hurtigt, hvilket øger risikoen for nedsivning af tungmetaller. Dog er rødgran god til at optage tungmetaller fra luften, fordi den har nåle hele året. Derimod får egetræer PH-værdien til at falde langsommere, hvilket minimerer nedsivning af tungmetaller, men da den smider sine blade om vinteren, optager den ikke ligeså mange tungmetaller fra luften.
Hvilken type skov er så bedst at plante? Hvis man tager højde for, at grundvandet skal beskyttes, er eg at foretrække. Dels fordi egeskov ikke får jordens pH-værdi til at falde pludseligt, men også fordi der dannes mere grundvand under løvskov. Årsagen til dette er, at nåletræer fanger mere nedbør end løvtræer, så der kommer mindre vand ned i jorden.
I forhold til forurening af jordlag og grundvand er skov langt mindre skadeligt for miljøet end landbrugsjord. Skove bliver ikke på samme måde sprøjtet med pesticider og gødning, og de er med til at rense jorden for tungmetaller. Alt i alt, er skovrejsning en god måde at forbedre jord- og vandkvaliteten, men det er vigtigt at overveje, hvilken type træer man skal plante, og hvor man planter dem, hvis der ikke skal være fare for at tungmetaller siver ned i grundvandet.
I denne lille film fra www.undergroundchannel.dk, kan du se hvordan man benytter laserteknologi til at undersøge, hvor meget nedbør der fordamper fra en skov og hvor meget der siver ned i jorden under rodzonen. Denne viden bruges blandt andet til at forudsige, hvor meget drikkevand vi kan forvente at have til rådighed i fremtiden.
Du kan sætte danske undertekster på - klik på cc