Metaller i vandmiljøet
Tungmetaller kan ende i vandmiljøet på flere forskellige måder. Enten ved overfladestrømning fra landbrugsjord, hvor gødningsrester, som indeholder tungmetaller, bliver skyllet ud i søer og åer. Derudover modtager flere søer og åer spildevand, som er blevet renset i rensningsanlæg. De vandløb, søer og kystnære områder, som modtager spildevand, kaldes recipienter.
Hvis rensningen ikke er grundig nok risikerer man, at der kommer tungmetallerne ud i recipienterne. Tungmetaller nedbrydes ikke naturligt og derfor kan de ophobe sig i vandmiljøet. Især i ferskvandsrecipienterne (vandløb og søer) er der blevet målt høje tungmetalkoncentrationer. Det drejer sig mest om zink og kobber.
De store mængder zink og kobber, som bliver ophobet i vandmiljøet, stammer fra menneskelige aktiviteter. Zink og kobber udvaskes fra blandt andet biler, tage, tagrender og kunstgræsbaner. De findes også i spildevand og slam fra renseanlæg og i gødning. Det estimeres, at der samlet set udledes 9 tons kobber og 93 tons zink til danske ferskvandsrecipienter1.
Selvom alle levende organismer har brug for zink og kobber i små mængder, kan for store mængder være giftige og sundhedsskadelige. Husdyr som grise og køer kan tåle dem i langt større mængder end de fisk og planter, som lever i vandet.
De organismer, som lever i vandet, bliver også konstant udsat for tungmetaller, fordi de er omgivet af det forurenede vand hele tiden. Tungmetaller forhindrer enzymers normale funktion i levende celler, fordi de kan gå ind og erstatte andre metaller.2
Zink og kobbers effekt på vandmiljøet er afhængig af, hvor stor en mængde der bliver udledt og er tilgængeligt for optagelse i levende organismer. I lang tid har zink- og kobberkoncentrationerne i danske ferskvandsrecipienter ligget under den grænse, som er fastsat i vores miljøkvalitetskrav. Dog er der i 2018 blevet målt for høje koncentrationer af zink 66% af de danske vandløb, mens der i 25% af vandløb er blevet målt for høje koncentrationer af kobber. Hvis denne udvikling fortsætter, tyder meget forskning på, at det i løbet af de næste 20 år vil skabe store problemer for dyr- og plantelivet i de danske ferskvandsmiljøer.
Kilder
1. Jensen, J. & Bak, J. L. (2018) Zink og kobber i vandmiljøet. Kilder, forekomst og den miljømæssige betydning. Århus Universitet
2. Bak, J. L., Jensen, J. & Larsen, M. M. (2015) Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord. Indhold og udvikling i kvadratnettet og måling på udvalgte brugstyper. Århus Universitet.